BYENS BEDSTE BURGER

Posted on

Sliders

Længe har jeg gået og tænk på, om det der “Sliders” var værd at kaste penge efter. Der er så mange gode burgersteder i København, så hvad skulle dette sted kunne, som skulle være så unikt og fantastiskt?

Det skulle så vise sig at deres sliders ikke bare er en standard burger, men små forskellige nydelser, med alt fra  lammekød til peanuts og forårsløg. Måske det var værd at prøve, da Sliders nu blev kåret til byens bedste?

i går måtte det ske. Jeg tog kæresten under amen og hev ham med til sliders og gulddamer. Udover et fuldstændigt pakket Sliders, var humøret højt og burgertrangen ligeså. Vi bestilte hver især 3 sliders med fritter, trøffelmayo og dertil en gulddame.

Jeg fik nr. 1 (Triple Truffle Cheese), nr. 4 (Little Miss Fatty) og nr. 6 (Ugly Duckling). Hold nu op en food-orgasme jeg havde i min mund. Nød hver en bid og kan virkeligt forstå hvad alt den hype handlede om. Ærlig mad med fantastisk smag og så til en helt overkommelig pris.

At Sliders har vundet byens bedste burger prisen, er i den grad fortjent!

Har I prøvet Sliders? Hvad er jeres favorit burger sted?

 

VEGESENTIALS JUICE OG KOSTRÅD

Posted on

juice

En af kostrådene har længe været, at vi skal spise 600 gram) frugt og grønt om dagen. Selvom jeg spiser ret så sundt og elsker frugt og sprøde friske grøntsager, så må jeg indrømme, at det ikke er hver dag jeg runder de 600 gram. Hvis du har det på samme måde, så vil jeg anbefale dig at prøve vegesentials.

Vegesentials er en rå juice, bestående af 50% frugt og 50% grønt. 100 ml af denne juice dækker 1 af dine 6 anbefalede stykker frugt eller grønt om dagen. Du kan få fat på denne juice i Irma, hvor de altid har dem på hylderne i tre forskellige varianter.

Udover at juicen er spring fyldt med gode sunde sager, så smager den også virkeligt godt. Hvis du er ny med grøntsagsjuice, så start ikke med den med kål, da du nok lige skal vende dig til smagen.

Kender du vegesentials og hvad synes du om det? 

 

3 x MORGENMAD

Posted on

Morgenmad

Hjemme
Har du massere af tid til at spise morgenmad hjemme, så har du utroligt god mulighed, for at komme sund og mæt ud af døren. Sørger du altid for at have skyr, frugt, æg og nødder, så kan du lave rigtigt meget varieret og sundt morgenmad ud af det. Jeg fortrækker smoothie, som jeg laver af skyr, frosne bær og banan, som jeg topper med en form for nødder, müsli eller hvad vi lige har. Her er det rigtigt godt at supplerer op med et æg, for at få lidt ekstra protein og mæthed.

På farten
Jeg er utroligt glad for 7/11, hvilket jeg bestemt ikke har lagt skjul på. De har virkeligt oppet sig og har nu et ganske udemærket sortiment, når man ønsker at spise sundt og få mæthed for kalorierne. Vil du prøve noget lidt andet end den klassiske skyr med mysli, så prøv deres juice fra palæo og deres rawcake. Begge ting er fremstillet af gode råvarer og så er produkterne uden tilsat sukker.

Ude at spise
Jeg er blevet rigtigt glad for Grød. Her for du rigtigt meget mæthed for pengene og så smager det bare fantastisk godt. Jeg benytter mig at den Grød, som er placeret i Torvehallerne, da det er dejligt centralt. Der findes et hav af forskellige grødtyper og toppings, så træt af grød det bliver du ikke lige foreløbig.

Hvad spiser du til morgenmad, når du hhv. er hjemme, på farten eller når du spiser ude? 

HIPPE SPISESTEDER OG GO-OUTS I KØBENHAVN

Posted on

Spisesteder

Llama
Llama er en fantastisk hyggelig og gennemført restaurant, med den lækreste mexi-inspirerede mad. Du må ikke prøve stedet uden at bestille deres dark’n’stormy, som får englene til at synge. Du kan læse min anmeldelse af stedet lige her.

Sokkelund
H
ar du ikke prøvet Sokkelund på Frederiksberg endnu, så kan jeg fortælle dig at det er på tide. De er særligt kendt for deres burger og ikke mindst deres fritter, der er stegt i jordnøddeolie, hvilket giver dem en helt fantastisk smag. Dippen hertil er hjemmelavet bearnaise. Du kan læse den fulde anmeldelse af stedet lige her.

Neighborhood pizza
Pizzaer med alverdens lækre fyld og tynd sprød bund, er hvad du finder hos Neighborhood på Vesterbro. Her kan jeg virkeligt anbefale at bestille en drink ved navn Indian Summer med Aperol eller at prøve en af deres økologiske øl.

PS bar og grill
PS Bar og Grill er efterhånden ikke længere et nyt fænomen, men ikke desto mindre, er jeg stadig kæmpe fan af stedet. Elsker deres forskellige små retter, så man kan smage lidt af det hele og ellers er jeg også rigtigt glad ved deres chevre chaud og kander med sangria.

Go-outs

Kolonien
Jeg elsker elsker elsker Kolonien ved sommertid. Med udsigt over kanalen og jordbær mojito i glasset, skal der ikke meget mere til at gøre mig tilfreds. Stedet vrimler med alle mulige forskellige typer, hvilket bare gør det ekstra hyggeligt.

Ruby
Er du til gode drinks og cocktails i afslappede rammer, så er Ruby det perfekte valg. Servicen er helt i top, musikken dejligt afslappet og udvalget af drikkevarer, falder lige i min smag. Jeg er fuldstændigt vild med deres espresso martini, som jeg gerne nyder en fredag aften, inden vi skal videre ud at gøre byen usikker.

Toldboden
Endnu et sted som bare er det hyggeligere, når solens stråler bager på en, er Toldboden. Virkelig god mad, men bestemt også et hyggeligt sted at sætte sig og dele en flaske vin med sine veninder en varm sommerdag. Smuk udsigt og perfekt placering, hvis man drager videre i byen efterfølgende.

EN 100 KM LANG UDFORDRING

Posted on

Hvis jeg nu fortæller dig, at jeg vil gå 100 km i oktober, er du så med på den?

palæo

Oktober bliver for mig, en måned med en uges ferie med kæresten og familien og forhåbenligt også et jobskifte. Der er derfor ikke meget struktur over måneden og hverdage og weekend løber nemt sammen. Det er i perioder som denne, hvor jeg nemt kunne fristes til at skrue liiidt for meget ned for træningen og i stedet sidde tilbage med en halvdårlig samvittighed og en smugle løsere lårbasser.

Derfor har jeg valgt at udfordre mig selv og jer! 100 km gang på 31 dage! Det lyder ikke så slemt, eftersom at man cirka skal gå 3 km dagligt. Men hygger du dig lidt for meget i weekenden og kommer du ikke afsted, ja.. så er der 9 km der venter på at blive gået mandag morgen.

Jeg har valgt gang, fordi det er muligt er gøre alle steder og på alle tider af døgnet. Jeg skal som sagt på ferie og ved ikke endnu, om det er fitness center eller hvordan området er til løb. Derfor er gang en oplagt motionsform.

Jeg har altid elsket at gå, da man for renset ud i tankestrømmen og somme tider kan det også virke helt meditativt at få lidt luft og lade tankerne flyve. Det er ofte på mine gåture, at jeg får indsamlet inspiration og energi til nye projekter, så det kan varmt anbefales!

Jeg håber på at så mange af jer som muligt vil tage udfordringen op og “gå med”!

HVEM ER MALENE CHRISTINE?

Posted on

Jeg har i den sidste måneds tid, mærket en voksende efterspørgsel, der hverken har omhandlet kost, træning eller velvære. Derimod har jeg fået private spørgsmål fra nogle af jer, som godt kunne tænke sig at vide lidt om, hvad jeg er for en. Disse spørgsmål har gjort at jeg nu har besluttet mig for, at i gerne må komme lidt tættere på og finde ud af hvem pigen bag bloggen egentligt er.

Skærmbillede 2015-09-29 kl. 16.00.33

5 laster?
Kaffe, smøger, rødvin, røde bøffer og gedeost.

Når jeg bliver stor vil jeg gerne være?
God til noget. Noget konkret hvor jeg med stolthed i stemmen kan sige “lad mig”, da jeg ved at ingen nogensinde ville kunne slå mig i dette.

Hvordan tjener jeg mine penge?
Jeg har fire deltidsjobs, som jeg tjener mine penge på. Der er dog meget snart udsigt til et fuldtidsjob og dermed en meget mere struktureret hverdag.

5 bedste stykker slik fra bland-selv kiosken?
Belgisk chokolade søheste, saltlakridser, skolekridt, de store skumfidus sommerfugle og de stærke lakridsstjerner.

Hvor befinder jeg mig en fredag aften?
Omringet af god mad, drinks og fantastiske mennesker. På en mindre heldig fredag aften, er jeg at finde bag disken, i jagt på gode drikkepenge.

Alt eller ingenting eller noget der imellem? 
Uden tvivl alt eller ingenting! Starter jeg på noget, som ikke bliver præcist som jeg ønsker det, så kan det rende mig noget så grusomt. Det er både en kvalitet, som jeg elsker at være i besiddelse af, men det er fandeme ofte også lidt af et benspænd for mig selv.

Den perfekte fest?
Alle dem jeg elsker er omkring mig. Tapas, champagne og massere af rødvin. Det er sensommer og musikken brager ud af højtalerne. Alle er glade, nyder hinandens selskab og drikker sig en lille skid på. Vi danser, nyder friheden og at sommerkjolen er blevet trukket på for en sidste gang for i år.

Når penge er noget der hænger på træerne vil jeg?
Rejse. Mindst lige så meget, hvis ikke endnu mere end jeg gør nu. Jeg vil ud at se verden, nyde de oplevelser jeg og min (måske til den tid?!) lille familie, får med på vejen. Jeg vil flyve hjem med fornyet energi og inspiration, til at starte nye projekter og arbejde hårdt og målrettet hen mod det jeg elsker.

 

DEN GODE START

Posted on

morgenmad

Morgenmad er min favorit. Jeg er altid hundesulten når jeg vågner og kommer jeg afsted uden noget i maven, er det bare med at holde sig på afstand. Jep. Det er ikke et smukt syn.

Om morgenen spiser jeg i hverdagene enten smoothiegrød med nødder og tørret frugt eller skyr med frugt og nødder. Det mætter dejligt og så er det hammer sundt.

På fotoet ses min morgenmad fra i morges, som mætter rigtigt godt og så indeholder en sådan portion kun 300 kcal. Hvis man ønsker at tabe sig, eller ved man, at man kommer til at spise stor rød bøf med sovs til aften, så er det ikke helt dumt at starte dagen sådan ud.

150 g. skyr
60 g. banan
60 g. frosne jordbær
60 g. frosne hindbær
Et par dråber sød
6 g. gojibær
10 g. mandler

Hvad spiser I til morgenmad og har i prøvet smoothiegrød før?

TILBAGE PÅ PINDEN

Posted on

morgenmad

Godmorgen smukke mennesker. Så er jeg endelig (!!) tilbage på pinden igen for alvor. Har været syg i, hold nu fast, 8 dage. Vi snakker om ikke at have været ude af sengen, ikke spist et ordenligt måltid mad, ikke orket noget som helst. Så hold nu op hvor man nyder at være tilbage på pinden!

Startede min morgen med skyr, honningristede havregryn, pære, blåbær og mandler. Hertil fik jeg en grøn kop te. For mig er morgenmad nok det vigtigste måltid på dagen. Det er her jeg starter, hvis det går som det skal, sundt ud, hvilket ofte præger hvordan jeg spiser resten af dagen. Det er her jeg henter min energi til dagens gøremål.

Resten af dagen skal jeg bruge på arbejde og derefter skal jeg have ordnet en masse praktiske gøremål. Håber i har en skøn morgen og har en masse dejlige gøremål foran jer!

FARVEL TIL JOE AND THE JUICE

Posted on

Skærmbillede 2015-09-23 kl. 17.24.30

Da jeg var mindre, kom jeg ofte hos smart-i-en-fart-juicerne i det lokale center. Jeg var vild med deres sandwich og særligt spicy tuna blev købt igen og igen. Joe and The juice var i det hele taget et ret så hipt sted at komme, så her var jeg (lidt for) ofte at finde.

Med alderen er jeg blevet mere bevidst om, hvad jeg putter i skrutten. Jeg siger dermed ikke at Joe and The juice ikke er sundt, jeg siger bare at jeg nægter at betale for en sandwich, som kun lige tager den værste sult. Jeg søgte et sted hvor min sandwich mættede, men også hvor der blev brugt gode råvarer og hvor servicen var i top.

For et års tiden siden stiftede jeg så bekendtskab med Fitnesso. Et sted der ved første øjekast mindede mig meget om Joe and The juice. De samme sandwichbrød, de samme typer fyld og de samme shakes. Der var dog en markant forskel, der fik mig til at skifte lejr. Deres produkter indeholder utroligt meget protein og mætter derfor virkeligt godt. Selv sandwichbrødet er proteinbrød.

Fx indeholder min favorit tun-sandwichen 36 g. protein, 30 g. kulhydrat, 19 g. fedt og så bidrager sandwichen med 408 kcal, hvilket ikke er særligt meget, sammenlignet med andre sandwich med samme fyld. Jeg er kæmpe fan og har helt klart fundet mit nye sted, hvor jeg kan købe en sandwich der mætter og som ikke efterlader huller i pengepungen.

Kender I Fitnesso og i så fald, hvad synes I om det?

5 GRUNDE TIL AT HANDLE HOS NEMLIG.COM

Posted on

nemlig.com

Siden min kæreste og jeg flyttede sammen i foråret, har vi hver måned haft en post med et bestemt beløb, som er det vi ønsker at bruge på dagligvarer, fastfood, vin og til at tage ud at spise for. I starten købte vi ind i supermarkederne nært vores hjem, men gik hurtigt over til at bestille vores dagligvarer online i stedet. Hvorfor vil tog dette valg, er der massere af grunde til, men her kommer de fem primære grunde:

1. Har vi fået det hele med?
Vi bestiller varer én gang om ugen. Det gør at vi har et godt overblik over, hvad vi skal bruge for at kunne klare os en uge. I “indkøbskurven” deles varerne op i frugt/grønt, kødvarer, frostvarer osv, hvilket er super praktisk og overskueligt at have med at gøre. Samtidig har nemlig også en funktion, der gemmer din top 100 hit-liste over det du køber mest, så du nemt kan gå ind og klikke din basis-varer hjem igen og igen.

2. Flere varer på samme sted
Ofte ønsker jeg at købe en række speciel varer, som man ikke kan få i supermarkedet. Det kunne fx være et lækkert brød fra bageren, en god te fra tehandleren eller en særlig lækker steg fra slagteren. Dette behøver jeg ikke når jeg handler over nemlig, da de fx også har varer fra Lagkagehuset, Magasin chokolade og Slagter Lund, for bare at nævne et par stykker.

3. Færre uovervejede valg
Jeg bestiller som regel altid vores mad om aftenen, så jeg ikke vælger vores varer, ud fra hvad jeg har lyst til lige nu, fordi jeg enten er sulten eller lækkersulten. På den måde ryger der langt fra så meget sukker hjem i form af slik, chokolade og bolsjer, som der uden tvivl ville have gjort, hvis jeg handlede ind i et supermarked, på vej hjem fra arbejde.

4. Ingen spotvarer
Supermarkederne bugner af spotvarer og særligt slik og søde sager, er der at finde på disse hylder. Forstil dig at disse hylder simpelthen ikke eksisterer. Nej til spot-varer er et ja til ekstra penge, der kan bruges på en masse andre ting, der ikke indeholder sukker og utallige e-numre.

5. Sparer tid
Jeg vil skyde på at jeg bruger 20 minutter om ugen, på at bestille det vi skal bruge. Tænk på alle de gange, man bliver fanget i køen i ulvetimen i det lokale supermarkedet og varerne snegler sig frem på båndet. Jeg savner på ingen måde at handle ind i en fysisk forretning.

Hvad er jeres erfaringer med at købe dagligvarer online? Del gerne jeg oplevelser, gode som dårlige.